Rindende guld

Rhine Gold er Choir of Young Believers nyeste udgivelse, selvom den er omtrent et år gammel, og den udkom på cirka samme tidspunkt, som min interesse for Choir Of Young Believers havde toppet sit højdepunkt.

Og Rhine Gold er en eminent plade, der er så flyvsk og drømmende farveri, at det kun kan være Choir Of Young Believers-crewet, der står bag, og kun den dansk/græske vokalist Jannis Makrigiannis, man kan komme til at tænke på, når man hører bare 20 sekunder af deres musik.

   De har simpelthen en dem-faktor, der slår det meste andet musik - selvfølgelig er andet musik fantastisk og fabelagtigt, men Choir Of Young Believers er sådan noget musik, hvor du ikke skal tænke to gange, før du er klar over, hvem og hvad du hører.

"Bite, bite your lip and forget all the things I said

Just bite your lip and forget

That all I ever do

Is to sit and wait for someone who

Would take me by the hand and by the heart

And show me where to start

And to prove it's not impossible I treat it

Like a fossil but before the rooster crows

I will deny it for the third time"

  

Hvis This Is For The White In Your Eyes er en vinterinspireret plade, så er Rhine Gold den diametrale modsætning. Rhine Gold maler med den røde farvelade, og den er fyldt med sprælske skæringer og sjove lydeffekter, som har en næsten opmuntrende virkning - der er overskud i luften - og massere af nye visioner og idéer, der bliver prøvet af på en overbevisende måde.
   Musikken smyger sig op omkring en og man indhylles fuldkommen i Jannis' smukke stemme og det indtrængende kor i baggrunden. Man bliver på behageligvis lullet ind i Choir Of Young Believers sommerpalads af et univers, og når det eftertænksomme titelnummer runder oplevelsen af på næsten vuggeviselignende manér, er man ikke et øjeblik i tvivl om, at her er noget, der kan noget.
   Dog kan jeg ikke komme uden om at foretrække den lidt koldere og musikalsk spinklere epoke af Choir Of Young Believers diskografi. Jeg kan godt lide, hvordan lydene en for en sniger sig ind på en, så man i slutningen af nummeret ikke helt er klar over, hvordan man endte der - blot at det lyder godt. På Rhine Gold er det hele tilstede lige fra begyndelsen, og selvom det også har sin charme og bestemt resulterer i nogle fantastiske numre, så er det ikke lige så fængende, og jeg sidder ikke lige så tryllebunden, som da jeg opdagede This Is For The White In Your Eyes.

Derfor vælger jeg at tildele Rhine Gold fire noder. For til trods for, at det ikke helt når forgængerens højder, er det stadig et solidt værk, som fortjener en plads blandt den nyere danske musikscenes fineste musik. Rhine Gold er ganske bestemt et stykke slebet guld, både i kvalitet og det gigantiske østerlandske lydbillede, det fremkalder, som jeg stadig er glad ved, når jeg lytter det igennem.