21. november 2013

Storladen orgelmusik af svensk sangerinde

Det synes underligt svært at komme ind under huden på Ceremony af den svenske Anna Von Hausswolff. At se orglets storhed og finde skønhed i musikken. Pladen er fyldt med lange, langsomme numre, hvor en del af dem udelukkende er instrumentale. Det er næsten hårdt at komme igennem hele pladen uden at blive en lille smule rastløs til at starte med. Gennemsnitslængden på hvert nummer ligger på omkring fem til seks minutter, og det kan blive uendeligt langt. Så derfor kræver denne plade en del tålmodighed, inden den åbner sig op for en. 
Det der bar mig igennem pladen første gang jeg lyttede til den, var hendes helt igennem fantastiske stemme. Efter mange minutter i et instrumentalt orgelinferno, dukker Anna Von Hausswolffs stærke stemme op af tomheden i Deathbed, og hun fangede mig lige da jeg begyndte at tabe opmærksomheden. Pladens tredje nummer Mountains Crave er det første nummer, der er bygget op som en traditionel sang, hvor man kan høre Annas kraftfulde vokal et minut inde i sangen. Jeg mærkede hvordan jeg blev decideret afhængig af lige netop det nummer med den smukke orgellyd i introen.
Når man først er kommet igennem den tunge start, opdager man at pladen er spækket med gode, smukke numre med orgelet i fokus.

Hvor noget musik kan få en til at svæve af eufori, holder denne plade en nede på jorden, så man kan mærke den tunge tyngdekraft. Der er hele tiden et eller andet ved pladen, der holder en ude i kulden, og det er virkelig svært at komme ordentlig ind på musikken og mærke skønheden. Til at starte med ville jeg ikke have givet den så mange noder, da jeg syntes at den var for tung og langtrukken at lytte til. Men som jeg hørte den flere og flere gange, voksede den på mig. Man skal virkelig give den her plade en chance, for det er melankolsk og dyster skønhed i koncentreret form. Det er en rigtig god vinterplade, der får en rigtig godt ind i vinterens mørke stemning. 
Sun Rise må være den smukkeste slutning på et gravalvorligt mesterværk.
Pladen får ikke seks noder, fordi den var tung, og fordi den havde tendens til at være langtrukken. Men når man langsomt lærte sangene at kende, bemærkede man det næsten ikke. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar