Tilbage i 2011 udkom James Blakes debutalbum, James Blake, som skaffede ham en billet direkte til listen over kunstnere, det er værd at holde øje med. I hvert fald kan de fleste nok huske Limit To Your Love, Feist-coveret og singlen som lagde radiostationerne ned og etablerede James Blake.
Limit To Your Love er også et nummer, der adskiller sig markant fra resten af pladen. Det er langt det mest tilgængelige, og det er fuldt forståeligt, hvorfor lige netop denne sang hittede så stort.
Der er skruet godt ned for de elektroniske tågebanker, der dominerer det meste af debutpladen, med det meget sigende navn James Blake, og der gives i stedet rum til en skrøbelig kærlighedssang, der er en fremragende introduktion til James Blakes univers.
Det er ellers en plade, der, på trods af hvor uhørt vokalpræget, den ellers er, nærmest kan forekomme instrumental, da hans stemme på visse tidspunkter bliver så forvrænget, at det går over til at være et kunstnerisk element frem for en egentlig vokal.
Det eneste problem med pladen er, at den er lidt utilgængelig. I hvert fald kan numrene godt virke lidt ensformige, de første gange, man hører dem, og selvom Limit To Your Love kvikker op, kan det godt være en smule langtrukkent, indtil man er kommet ind på pladen. Derfor måtte jeg også til at starte med høre den på højeste lydsstyrke en sen nattetime (efter My Bloody Valentine-princippet; højere er bedre), og virkelig lytte til hvert enkelt nummer, for James Blake er ikke baggrundsmusik, i hvert fald ikke de første par gange.
Men når de er overstået, og man er begyndt at vænne sig til de forskellige numre, stråler den virkelig. Hvert nummer er et eksperiment, der leger med de muligheder, der er i elektronisk musik, samtidig med at det har en intensiv skrøbelighed, der gør, at det er meget svært ikke at falde hen til bare at sidde og lytte til de mønstre, der opstår, når lydene væver sig ind og ud af hinanden.
Limit To Your Love er også et nummer, der adskiller sig markant fra resten af pladen. Det er langt det mest tilgængelige, og det er fuldt forståeligt, hvorfor lige netop denne sang hittede så stort.
Der er skruet godt ned for de elektroniske tågebanker, der dominerer det meste af debutpladen, med det meget sigende navn James Blake, og der gives i stedet rum til en skrøbelig kærlighedssang, der er en fremragende introduktion til James Blakes univers.
Det er ellers en plade, der, på trods af hvor uhørt vokalpræget, den ellers er, nærmest kan forekomme instrumental, da hans stemme på visse tidspunkter bliver så forvrænget, at det går over til at være et kunstnerisk element frem for en egentlig vokal.
Det eneste problem med pladen er, at den er lidt utilgængelig. I hvert fald kan numrene godt virke lidt ensformige, de første gange, man hører dem, og selvom Limit To Your Love kvikker op, kan det godt være en smule langtrukkent, indtil man er kommet ind på pladen. Derfor måtte jeg også til at starte med høre den på højeste lydsstyrke en sen nattetime (efter My Bloody Valentine-princippet; højere er bedre), og virkelig lytte til hvert enkelt nummer, for James Blake er ikke baggrundsmusik, i hvert fald ikke de første par gange.
Men når de er overstået, og man er begyndt at vænne sig til de forskellige numre, stråler den virkelig. Hvert nummer er et eksperiment, der leger med de muligheder, der er i elektronisk musik, samtidig med at det har en intensiv skrøbelighed, der gør, at det er meget svært ikke at falde hen til bare at sidde og lytte til de mønstre, der opstår, når lydene væver sig ind og ud af hinanden.
The Wilhelm Scream er en god indikator på, hvad resten af pladen har at byde på - den er monoton og repetitiv og har et tungt beat, der er omgivet af støjende effekter, og alligevel formår den at være noget så enkel, at man er nødt til at lytte godt efter.
"I don't know about my dreams
I don't know about my dreaming anymore
All that I know is
I'm falling, falling, falling, falling
falling.
I don't know about my love
I don't know about my loving anymore
All that I know is
I'm loving, falling, loving, loving
Might as well love you."
I morgen (d. 8. april) udkommer James Blakes andet album Overgrown.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar