Blue Foundation 5.0

Life Of A Ghost og jeg har haft et mangeårigt on-and-off-forhold, hvor jeg har været skyldig i mange sidespring, men hvor jeg altid til syvende og sidst altid er vendt tilbage og har indset, at det skal være os to alligevel. Men her på det sidste er min hånd gledet længere og længere ud af Blue Foundations ellers faste greb, og jeg har ikke kunne give mig så meget hen til musikken, som jeg plejede.

   Men da jeg skruede op for det første nummer på In My Mind I Am Free gik jeg i ekstase, for åbningsnummeret Just A Hand mindede mig om alt det, jeg holdt allermest af hos Blue Foundation. Det var fuldstændig den samme stemning, som jeg var vant til fra Life Of A Ghost, bare brandnyt og med et strejf af gode drømme. Og det fik mig til at tænke på, at jeg endnu ikke er faldet ud af min kærlighed til bandet. Jeg elsker det stadigvæk, og jeg elsker stadigvæk alle udtoningerne, koret og langsommeligheden, der ikke er langsom, men giver tid til at høre hver enkelt lille node.

Somebody told me that I'll remember it all

Praying for the sake of a rescuer's call

I heard a whisper about the next big thing

What would become of us all

It's just a hand across the centuries

It's just a hand

Hvis Life Of A Ghost skulle produceres som et enkelt nummer på 5:25 minutter, ville det hedde Just A Hand. For det nummer er indbegrebet af Blue Foundations forrige plade, og når den er overstået og Dressed In Black toner ind sammen med Sara Savery, som er featuring på flere af kompositionerne, er flirteriet med fortiden overstået, og selvom det stadig er umiskendeligt meget Blue Foundation, er det ikke 00'ernes drømmende, udflydende toner, men en ny version fra 2012, der er meget præget af Jonas Bjerre. Han gæsteoptræder på et par af deres numre, og jeg synes, at han personificerer forskellen på Life Of A Ghost og In My Mind I Am Free meget godt. 

Jeg vil gerne give pladen fire ud af seks stjerner. For selvom det var en plade, som jeg i mange måneder ikke turde lytte til, da jeg var bange for, at den ville skuffe mig, og at det derfor var en lettelse, da jeg endelig hørte den og fandt ud af, at det ikke var så slemt, og at Blue Foundation stadig stod som et stærkt band, så var det ikke Life Of A Ghost-stærkt, og pladen savnede Kirstine Stubbe Teglbjærgs blide drømmevokal.
   Men ikke desto mindre er In My Mind I Am Free et solidt album, og det viser noget om, hvor meget Blue Foundation egentlig kan.